Medlemskab af en a-kasse er din tryghed og sikkerhed, både når du er i arbejde, og hvis du skulle risikere at miste dit job. Som medlem af en a-kasse har du ret til dagpenge, så du får en højere ydelse hver måned, end hvis du modtog kontanthjælp.
Du har frihed til selv at vælge, hvilken arbejdsløshedskasse du ønsker at være medlem af. Det er vigtigt, at du vælger en organisation, der matcher dine ønsker i forhold til økonomisk støtte samt dine krav til kundeservice og hjælp til at finde nyt arbejde.
Herunder kan du blive afklaret om, hvilken a-kasse der er den bedste for dig. Uanset hvilken a-kasse du ønsker at blive medlem af, skal du huske at melde dig ind mindst 12 måneder før, du bliver ledig for at få ret til fuld dagpengesats.
Der findes ikke én bestemt a-kasse, der er den bedste. Arbejdsløshedskasser er forskellige, og de varierer i både antal medlemmer, fordele og kundeservice. Derfor skal du sammenligne flere af de bedste a-kasser, så du kan få valgt dén organisation, som måtte være den rette for dig.
Når du sammenligner, kan du med fordel holde øje med følgende ting:
Der vil være sammenhæng mellem antal medlemmer, og hvor specialiseret en a-kasse er. Jo stærkere organisationen er økonomisk, jo bedre og flere muligheder har de for at kunne specialisere sig. Har du særlige behov som ledig, kan det svare sig at finde en organisation med mange medlemmer.
At være ledig og jobsøgende kan være utrygt, opslidende og mentalt hårdt. Det kan blive en afgørende hjælp for dig at kunne benytte dig af services fra din organisation. Det kan blandt andet være hjælp til at skrive de bedste ansøgninger samt rådgivning i forhold til at finde og søge jobs ad forskellige kanaler.
Som udgangspunkt er der ikke stor, økonomisk forskel på de mange arbejdsløshedskasser herhjemme. Det skal ikke være pristakster, som bliver det afgørende for dit valg.
Det er ikke kun de månedlige ydelser, du skal forholde dig til, når du vil have indtryk af, hvad det koster dig at være medlem af én af de bedste a-kasser. Mange arbejdsløshedskasser tilbyder tillægsydelser i form af juridisk hjælp til blandt andet opsigelse, udarbejdelse af ansættelseskontrakter samt støtte til uberettiget fyring.
Er du studerende, mens du opretter dig som medlem, kan du i mange arbejdsløshedskasser få gratis medlemskab, indtil du kommer i job.
Når du sammenligner flere arbejdsløshedskasser, får du de bedste forudsætninger for at vælge den rette løsning for din nuværende situation på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessektoren. Som tommelfingerregel skal du vælge organisationen, du føler dig mest tryg ved, og som imødekommer flest af dine krav og personlige ønsker.
Det er muligt at booke samtale hos alle arbejdsløshedskasser. Dette tilbud er en god idé at gøre brug af, så du får en oplevelse af service og indtryk af hjælp og muligheder.