Sådan skifter du a-kasse

04.08 - 2022 3 min Sådan Skifter Du A Kasse

Sådan skifter du a-kasse

Dine behov som lønmodtager kan ændre sig. Det er vigtigt, at du er opmærksom på, om dit medlemskab hos din nuværende arbejdsløshedskasse er det rette for dig. Får du brug for særlig juridisk støtte, eller ønsker du at være hos en arbejdsløshedskasse med tillægsydelser, kan det blive relevant for dig at skifte a-kasse.

Du skal have styr på at få din anciennitet flyttet med over i din nye arbejdsløshedskasse, så du ikke risikerer at blive afskåret fra at kunne modtage dagpenge, hvis du skulle blive arbejdsløs. 

Herunder kan du læse mere om, hvordan du skifter a-kasse trygt og sikkert.

Derfor kan det være en god idé at finde ny a-kasse

Der kan være forskellige årsager til, at lønmodtagere ønsker at opsige medlemskab hos deres nuværende arbejdsløshedskasse. For mange medlemmer handler det om økonomi. Der kan være flere hundrede kroner at spare om året ved at skifte arbejdsløshedskasse. Den største besparelse opnås, hvis du skifter både fagforening og a-kasse på samme tid og vælger samme organisation til at varetage dine interesser som arbejdstager. 

Skifter du branche i dit erhvervsliv, er det tid til at gennemgå både a-kasse og fagforening. Du kan forvente størst omfang af hjælp og sparring, når du er organiseret hos en arbejdsløshedskasse og fagforening, der matcher dit erhvervsområde. 

Det anbefales, at du gennemgår dine medlemskaber hos forsikringer 1 gang om året.

Start med at finde frem til den rette arbejdsløshedskasse for dig

Før du forholder dig til at skifte a-kasse, skal du have fundet den nye organisation, du vil være medlem af. Du må med andre ord ikke opsige dit medlemskab, før du flytter organisation.
Som lønmodtager har du stor frihed til selv at vælge, hvilken arbejdsløshedskasse du ønsker at være medlem hos. Alle arbejdsløshedskasser i Danmark tilbyder deres medlemmer at kunne opsige og melde sig ind uanset tidspunkt på året og uanset årsag til skiftet.

Det kan svare sig at bruge tid på at sammenligne flere arbejdsløshedskasser og sætte sig ind i deres omfang af kundeservice, mulighed for hjælp til jobsøgning og juridisk assistance. 
Når du har fundet den rette organisation, som matcher dine krav og behov, er du klar til at skifte arbejdsløshedskasse. 

Så nemt er det at skifte a-kasse

Det største arbejde for dig med hensyn til skift af arbejdsløshedskasse handler om at finde frem til den nye organisation, du ønsker at være medlem hos. Det praktiske og tekniske arbejde med overflytning skal du som udgangspunkt ikke forholde dig til. 

I dag tilbyder hovedparten af alle a-kasser at klare overflytningen for dig. Dermed skal du blot udfylde en formular, som du finder på arbejdsløshedskassernes hjemmeside, der omhandler ønske om medlemskab. 
Det er din kommende a-kasse, der skal stå for arbejdet med at indhente alle oplysninger på dig fra din nuværende arbejdsløshedskasse. Det vil blandt andet være rettigheder samt anciennitet. Og det er din kommende arbejdsløshedskasse, der tager sig af opgaven med at opsige abonnement og medlemskab hos din nuværende organisation.

Dit skifte vil træde i kraft fra det tidspunkt, hvor din kommende arbejdsløshedskasse modtager din elektroniske ansøgning. Sørg for at gemme kvittering på indmeldelse og opsigelse, så du har dokumentation for skiftet.